GARDER  696/2KMP/1911 I  LAURITZ  MELCHIOR.
Et billede og en historie fra tiden ved sikringsstyrken.
Lauritz Melchior, Guardsman, Royal Danish Guard 1911. as
Lauritz Melchior var garder fra årgang 1911.
I anledning af at det var 100 år side LM mødte ved Livgarden ville jeg skrive en lille artikel på internettet om Lauritz Melchior og garderbevægelsen, og jeg skulle bruge et billede af  L. M. som garder.
Både i trykte medier og på Internettet findes mængder af billeder af Lauritz Melchior, men ikke et eneste som garder. Hverken i De Danske Garderfore- ningers arkiv eller i Livgardens Historiske samling findes der billeder af LM eller af hans årgang, men lederen af Livgardens Historiske Samling, Jesper Gram-Andersen kunne oplyse, at der i en bog fra 1915: "Da vi sikrede Danmark" var en gengivelse af et foto af L. M. i garderuniform.
Bogen fandt jeg  på Det Kongelige Bibliotek
- - - -
Efter mordet på den Østrig-Ungarnske tronfølger i Sarajevo var der så store spændinger i Europa, at Livgarden den 1. august 1914 fik ordre om at formere sikringsstyrken, og allerede den 4. august indkaldte man de sidst hjemsendte årgange, således at sikringsstyrken kom op på 56.000 mand.
Også Lauritz Melchior blev indkaldt til sikringsstyrken.
Året efter udkom et lille skrift: "Da vi sikrede Danmark" hvor 25 kendte personer skrev fra en til tre sider om oplevelser under indkaldelsen til sikringsstyrken.
Blandt de 25 var bl.a. en redaktør, jurister, en læge, vekselerer Ludvig Palsby, sceneinstruktør, løjtnant Poul Gregaard (1885 - 1950)(far til teaterdirektør Per Gregaard, Det Ny Teater og Det Kongelige Teater) skuespiller Arvid Ringheim (1880 - 1941)(far til Lise Ringheim)) Skuespiller Holger Petersen (1888 - 1939) bedre kendt som "Gissemand", komponisten Viggo Afzelius (1881 - 1955) - og operasanger Lauritz Melchior.
Marts 2011, Peter Horsten.